Noget har rumsteret den sidste tid. En farverig og vild energi, der hverken kan tæmmes eller lægges låg på. En brik, der har manglet og været savnet længe. Vi snakker selvfølgelig om rapkollektivet, SORT STUE, der som et slæng af sagnhelte står op til dåd og uddeler stikpiller til samfundet, når de rammer Loppen til et brag af et jubilæumsshow fredag d. 10. september.
Ved årtusindeskiftet skabte en gruppe på ti københavnske venner det, der blev kendt som et af de første og største rap-kollektiver, der selv skabte, udgav, ejede og distribuerede sin beattunge musik til masserne under navnet, SORT STUE. De udtrykte unges meninger om emner såsom politivold, politikere og massemedier. Før smartphones, Distortion og en tom grund på Jagtvej var der tusindvis af unge i København og omegn, der gjorde livet mere farverigt omend ikke dramatisk.
Dengang kunne man være heldig at få en tekstbesked med instrukser til, hvordan man fandt vej til en fest i en tom bygning fyldt med omkring femhundrede dansende mennesker og et DJ line-up, der spillede indtil politiet kom. På en tirsdag.
SORT STUE havde et fuldstændig unikt take på dansk rap og brugte en lang række instrumenter, der tilføjede et særligt kapitel til lyden af dansk rap og Hip Hop. Sammenligning med bands som Greatful Dead og Public Enemy opstod i pressen og på gaden. De var kendte for at kunne fylde mindre spillesteder som Folkets Hus, Stengade og Operaen på Christiania til randen og spille i to timer.
Deres første album, Prøver Å Nå Ut, fik fem ud af seks hjerter i Politiken, og i 2007 spillede de for over fire tusinde dansende fans på Roskilde og blev udråbt som MØs yndlings live-navn i Gaffa, da hun i 2013 som næsten ukendt act havde en stor artikel i bladet. Før det havde hun medvirket i gruppen MOR, der ofte spillede shows lige op af SORT STUE. Gruppen byggede sit eget øvelokale i, hvad der nu er kendt som Bolsjefabrikken i København ikke længe før, de havde brug for en pause ovenpå flere hundrede koncerter.
Efter længere tids pause stiller SORT STUE op igen i 2021, i håb om igen at løfte og inspirere folket til at tage affære og fat i et samfund, der som sædvanligt går mere og mere på hæld.

