FREDAG 11. MAR 2022 - KL 21.00
ENTRÉ: 50KR

SAMMY'S 50TH BIRTHDAY BASH FEAT.

DETECTIVE PICNIC

& THE MYSTERY BASKET

BLEIKR

TPXIE

Kom og fejr én af de mest ihærdige lopper, der har været igennem rockmaskineriet på Loppen, når vi fejrer Sammys 50 års fødselsdag fredag d. 11. marts. Aftenen byder på hele tre live-bands og DJ Yglox Flaben til at servere knitrende, sprøde tunes til dine hofter hele natten!

Én gang loppe - altid loppe! Det har længe været et motto i Loppens kollektiv. Nogle lopper lægger krop og sjæl i stedet. Sammy er bestemt ikke en undtagelse, og hvis du har frekventeret Loppen det seneste årti, har du med al sandsynlighed støt ind i ham i døren, lyspulten eller på scenen. Og det er netop dér, vi finder ham fredag d. 11. marts, når han fylder 50 år og inviterer til fest med hans tre aktuelle projekter, Detective Picnic & The Mystery Basket, Bleikr og The Plant x Izumisan Ensemble (TPXIE), der samme aften fejrer udgivelsen af deres album.

Detective Picnic & The Mystery Basket er en ny rytmisk musikgruppe på den københavnske musikscene. Udstyret med et lydbillede forankret i dansable grooves og fængende riffs drager detektiven ud på småpsykedeliske eventyr, og lægger hele tiden til i sin kurv af musik og mysterier. Koncerten d. 11. marts bliver bandets debutkoncert!

BLEIKR er et nyt post-metal outfit fra København, skabt i asken af sammenbrud, der henter inspiration i den forfaldne verden omkring os. Uhyggelige dystopiske lydbilleder som et udtryk for den menneskelige tilstand, knust under et døende kapitalistisk regime. Hør dem for første gang live på Loppen denne aften!

The Plant x Izumisan Ensemble (TPXIE) er en formløs musikgruppe, der laver improviseret eksperimentel musik. Orkestret er centreret omkring The Plants dronede og gennemtrængende lydlandskaber og Izumisans eklektiske trommespil. Formen er åben ligesom gruppens besætning er det, men denne aften består ensemblet også Pelle Whale på guitar og Pappa J Cage på guitar og klarinet, som også medvirker på debutalbummet, Anthropomorphic, fra sidste år.

De seneste år har ensemblet skabt unikke liveoplevelser på bl.a. Sorte Firkant Festival og Loppen. Denne aften udgiver de deres andet album, ANTI-FORMAT, som ligesom debutalbummet udgives på Vicious Records, så der er masser af fejre, når Loppen og Sammy inviterer til 50 års fødselsdagsfest fredag d. 11. marts.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 11. mar 2022
Add to Calendar