SØNDAG 06. NOV 2022 - KL 19.00
ENTRÉ: 60KR

POPKORN NORDIC 2022 - KVARTFINALE

KWABEZY

STYRTDYK

MILA

NOHRLAND

PRINS MORIA

Hele fem unge acts står søndag d. 6. november klar på Loppens legendariske scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact og fortjener en plads i semifinalen i talentprojektet, Popkorn Nordic.

Fem nøje udvalgte bands og artister står søndag d. 6. november klar på Loppens scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact i talentprojektet POPKORN NORDIC.

Kwabezy | hip hop & drill
Kwabena Boateng også kendt under kunstnernavnet Kwabezy , er fra Ghana og inspireret af drill musikkens mørke sider og tunge rytmer. 

Det er de færreste, der rapper på engelsk og wwi, men det kan og gør Kwabezy. Han bryder normen om et clean tekstunivers og bruger et sprog der følger hans rødder fra Ghana. Dette gør han som ingen andre i Danmark. Kwabezys seneste single bliver spillet på DR P3 og der er flere bangere på vej! 

Styrtdyk | post-punk & indierock
Tavs sårbarhed og afgrundsdyb støj kolliderer i Styrtdyks dansksprogede rock. Her svirrer blødende guitarmotiver og støvede synthesizere side om side med tanker om utilstrækkelighed, fremmedgørelse og fordømt kærlighed. 

MILA | R&B, pop & soul
MILA vil ramme musikbranchen midt i følelserne og gøre op med, hvad det vil sige at være stærk. Hun bevæger sig i et silkeblødt elektronisk R&B-univers, og hun skriver til dem, der har brug for styrke og giver plads til sig sine følelser i processen.

Nohrland | bluegrass & country
Nyudklækket indie folk band, fem personer høj, der har rødder i den mere nordiske fortolkning af folk og bluegrass. Det traditionelle udtryk suppleres med melodiske toner af pop og melankoli. 

Omdrejningspunktet er den organiske lyd af de akustiske instrumenter samt Sophia Nohrs længselsfulde og detaljerede klang i et usødet lyrisk univers fra et, ikke altid, uproblematisk liv.

Prins Moria | elektronisk / drum'n'bass
Prins Moria tager udgangspunkt i idéen om en ufiltreret og ærlig musik, som er drevet af umiddelbarhed og inspiration. Her sættes det danske sprog i fokus, og kontrasterne mellem det organiske og elektroniske dyrkes og inddrager elementer fra drum'n'bass, house og breaks såvel som pop, rock, jazz og soul.

Om fem år står du måske og tænker tilbage på denne aften, hvor du var en af de første, der opdagede de nye stjerner på musikscenen. 

Talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC er Sjællands og Skånes dansk/svenske band- og artistplatform, hvor sjællandske og skånske bands hjælpes til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere. 

Nu kan du opleve de nyeste talenter live på Loppen. Aftenen byder på både alt fra pop, soul, bluegrass, indie og postpunk. Her er alt til dig, som vil have fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag. 

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 06. nov 2022
Add to Calendar