Lørdag d. 5. november dykker vi sammen med Tapetown Studio ned i den skandinaviske undergrund og præsenterer de svenske punkere i Death By Horse i skøn og støjende forening med den københavnske cold wave-trio, why sun.
DEATH BY HORSE
Death By Horse er et energiboost af et band, der tager punkrock til the next level! De er tidligere blevet kaldt "Sveriges bedste live-act", og hvis NOFX og The Cranberries fik et bastardbarn, ville de kun ønske, at "det" ville lyde lige så fantastisk og fandenivoldsk som Death By Horse. Det er fængende og sympatisk - lige indtil at det rammer dig i ansigtet!
Bandet er blevet streamet mere end 3.000.000 gange bare på Spotify, men der er stadig ingen tvivl om, at Death By Horse skal opleves live, når forsangerinde Jahna Lund nærmest sig om sine velspillende bandkammerater eller vælter rundt blandt publikum. I 2022 har de givet koncerter på festivaler som Resist To Exist, Sweden Rock Festival, Festivalkult, og har tidligere spillet med bands som Agnostic Front, The Casualties, Teenage Bottlerocket, Massendefekt.
WHY SUN
Københavnske why sun leverer frisk rock og storladne kompositioner baseret på beats. Efter duoens anmelderroste EP ‘RAVINE’ fra 2021, er bandet blevet en trio og er klar med deres debutalbum i 2023. why sun’s nye album implementerer elektroniske samples, støjguitar og poleret synth, og rykker grænserne for, hvordan moderne rock kan lyde. Med en unik genrehybriditet og rockeksperimenter, udfordrer why sun lytteren og tager dem et andet sted hen. Why sun har tidligere spillet på Eurosonic Festival (NL), Sorte Firkant, House of Noise samt en lang række danske spillesteder.
TAPETOWN
Projektet er skabt i et samarbejde med Tapetown Studio. Gennem tiden har Tapetown indspillet og lavet sessions med med prominente navne som Iceage, Mikal Cronin, Bambara og mange flere.


