I slutningen af 2021 katapulterede amerikanske Geese ind på den internationale indie-rock-scene med udgivelsen af deres post-punkede debutalbum Projector. Til juni kommer der nyt album, og kort efter kan Brooklyn-bandet opleves for første gang på dansk jord, når de rammer Loppen d. 21. september med London-baserede MF Tomlinson som special guest!
"On their debut, the Brooklyn teens deliver some of the most compelling guitar music around – straight from their leaky basement" - NME (4/5)
På det praktiske plan er Geese stadig det samme friske og lovende rock-håb, der debuterede i 2021 med en besætning bestående af sanger Cameron Winter, bassist Dom DiGesu, trommeslager Max Bassin og guitaristerne Gus Green, guitarist Foster Hudson. Men åndeligt set er Geese vendt tilbage som et nyt post-punk-prospect.
Deres nye album 3D Country er lyden af et rastløst, eventyrlystent band, der redefinerer sig selv. Live har Geese også kastet sig ud i en mere af en vulkansk, uforudsigelig æstetik - som en slags forsmag på, hvad der venter forude for bandet. Albummet viser et mere modent og selvsikkert band, der har bevæget sig videre fra deres teenageeksperimenter i kælderen. Guitarist Gus Green uddyber:
“When we were writing Projector it was about narrowing the scope, trying to do more with less. When we started writing for 3D Country we were trying to do a lot more and seeing what worked and what didn’t.”
Med forhøjet ambition som brændstof har Geese med 3D Country skabt en interimistisk, vild og uforudsigelig tur - en næsten fantasmagorisk afspejling af nutidens liv - "... like going to the circus and instead of having a good time, everyone is trying to kill you”, forklarer trommeslager, Max Bassin.
Og selv om det nye album blot er endnu et stop og ikke den endelige destination for bandet, gør albummet én ting meget klart. Geese er ikke det band, vi troede, de var, og ingen kan sige, hvor de vil føre os hen næste gang. Indtil da kan du glæde dig til at blive revet godt og grundigt rundt i rock-manegen, når de gæster Loppen torsdag d. 21. september.
MF TOMLINSON
Ifølge CLASH Magazine synes den Brisbane/Meanjin-fødte, London-baserede sangskriver MF Tomlinson at bruge musik “... as a means to excavate within the soul”.
MF Tomlinson er først og fremmest en historiefortæller, men han navigerer mellem acid folk, alt country og kammerpop for at skabe en unik tilstedeværelse, der trodser de gængse genrebetegnelser - altsammen ved hjælp af en gruppe nøje udvalgte samarbejdspartnere, som han kærligt kalder "the MF's", fordi de efter eget udsagn alle er nogle "very talented motherfuckers".