Alex Puddu, Manoj Ramdas og Tomas Ortved er alle kendinge fra toppen af den danske rock med fortider i bands som The Raveonettes og Sort Sol på CV’et, men nu har de sammen kastet sig over den dunkle disko i deres nye projekt: Night School. Tag plads på aftenskolebænken den 10. april til en lektion i, hvordan musikalsk inspiration fra Soft Cell og Suicide kan lyde pivfriskt og farligt i 2025!
Night School er et helt nyt projekt startet af Alex Puddu (Puddu/Varano etc.), Manoj Ramdas (The Raveonettes, Sort Sol etc.) og Tomas Ortved (Sort Sol, Never etc.). Sammen mødes de garvede rockmusikere i en fiktiv storbys “aftenskole”, hvor der undervises i morderisk, dunkel disko.
Deres kolde, dansable lyd krydres med knivskarpe guitar-, bas-, støj-, synth-loops og Ortveds enestående trommestil. Tag plads på skolebænken den 10. april og lær om, hvordan 80’er-referencer som Alan Vega, Bauhaus, David Bowie, Soft Cell og Suicide skal vækkes til live anno 2025.
Missvnaries Ov Charity
Er en trio bestående af velkendte veteraner fra den københavnske post-punk scene i 2010'erne, heriblandt medlemmer af Moth, Artificial Monuments og Kold Front.
Med funky hooks og frække grooves byder Missvnaries Ov Charity ind i et kinky univers, hvor det dekadente natteliv drukner i neonlys, lugten af latex og klistrede dansegulve.

