Den danske alternative pop-spire, CEVIL, indtager Loppen med sit debutalbum 'Favourite Girl' den 31. oktober!
CEVIL skriver, producerer og former sit eget lydunivers med en kompromisløs tilgang, hvor distorted guitarer flår i overfladen, og mekaniske beats pulserer under komprimerede, elektroniske lag. Det er råt, filmisk og følelsesladet med hooks, der bider sig fast, og produktioner der skubber til grænserne for, hvordan pop kan lyde. Det er storslået – ofte med et glimt i øjet og en lyst til at udfordre klichéerne.
Tekstuniverset kredser om hendes egne iagttagelser af verden og hendes plads i den som kvinde, som ung og som kunstner. Hendes kommende debutalbum 'Favourite Girl' undersøger netop det spændingsfelt med både alvor og ironisk distance. CEVIL finder inspiration i alt fra branderter og breakups til refleksioner over opvækst, relationer og giftige dynamikker. Det hele filtreres gennem et blik, der prøver at forstå verden uden at gøre den for pæn i processen.
CEVIL har markeret sig som et af de mest lovende navne på den danske scene. Hun modtager roser af Politiken, GAFFA, Soundvenue og det tyske KALTBLUT Magazine, og hendes sange bliver spillet på P3 og P6 samt charter på den tyske campusradio.
Live er CEVIL kendt for sin legende og iørefaldende tilgang til arrangementer og æstetik. Der er bred enighed om, at hun er et af de stærkeste nye navne på den danske live-scene – en position hun har cementeret gennem koncerter på blandt andet SPOT Festival, VEGA, Distortion, Det Kongelige Teater som support for The Raveonettes. Nu rammer hun Loppen i forbindelse med udgivelsen af sit debutalbum den 31. oktober!
