LØRDAG 11. JUL 2026 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 100KR

CPH JAZZ FESTIVAL

BOZENGA

Sommertemperaturen kommer til at stige den 11. juli, når Loppen får besøg af global-groove orkesteret Bozenga, som et led i vores Copenhagen Jazz Festival program. Husk at drikke godt med vand, du kommer til at danse, til du sveder som et SVIN!

Med en mur af rå blæsere og en utrættelig, karismatisk og legende forsanger rammer Bozenga scenen som et godstog i fuld fart. Med energiske sange på både dansk og engelsk fungerer koncerten som en invitation til at lade sig ruske igennem, råbe med af sine lungers fulde kraft og danse, til sveden driver af én som Nilen ved højvande. Musikken sætter fokus på klimakrisen, social uretfærdighed og friheden til at forme sit liv som man vil.

Bozenga er et 10-personers global groove-orienteret orkester med base i København. Bandet leverer en energisk blanding af sydamerikansk orkesterfest og afrofunk med et københavnsk twist, der afsøger rockens kantede univers. Resultatet er en stilsikker og alsidig groovemaskine, der går direkte i kroppen.

Bandet blev dannet i 2019 af trommeslager Tobias Havskov Sørensen og blev hurtigt en etableret institution i det københavnske undergrundsmiljø. I februar 2024 udgav gruppen deres debut-EP ‘Superoptimister’, der blev fulgt op af en koncertrække, der kulminerede på sommerens festivalscener - med et lille sving forbi Loppen den 11. juli.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 11. jul 2026
Add to Calendar