TORSDAG 05. SEP 2019 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 60KR

CIVIC(AU)

SITUATIONSFORNÆRMELSE(DK)

PLANET Y(DK)

Der er punk og så er der PÅNK! Den 5. september præsenterer vi to af de bedste, nyere punkbands, når Melbourne-favoritterne i CIVIC kaster deres gutter-punkrock på scenen og får selskab af danske Situationsfornærmelse.

CIVIC
CIVIC er ikke det første australske band, der har fundet inspiration i de hellige punkgraler, men få har lykkedes med at fange ånden så godt som Melbourne-drengene i CIVIC. Med et anerkendende nik til Dead Boys har vennerne Jim McCullough, Lewis Hodgson, Darcy Grigg, Roland Hlavka og David Forcier kreeret det perfekte, aggressive punkalbum med pladen New Vietnam, som de udgav sidste år på ANTI FADE Records.

Drengene i CIVIC er da heller ikke nye på scenen. Bandmedlemmerne stammer fra andre bands som Leather Lickers, A.D Skinner, Drug Sweat, Pregnancy Scares, Whipper og Cuntz. Men med CIVIC blander de 70'er gutterrock og hardcore punk i én brandvarm cocktail.

CIVIC kaldes for den nye generation af Australsk punk og rock n roll, og vi glæder os til at se dem overtage vores lille scene til september.

SITUATIONSFORNÆRMELSE
Når man snakker om ny generation af punk, er det svært at komme uden om bandet Situationsfornærmelse. Radiovært Anders Bøtter beskriver dem som hvis: ”Red Warszawa har fået et ondt barn med et ungt Green Day.” Og hvilket barn det er! 

De blev dannet i 2018 af vennerne Dines 'Dennis' Karlsen, Mathias 'Mathias' Mathias, Frederik 'The RimBLASTER' Uglebjerg og Frederiks søster Andrea 'mor' Uglebjerg. Og allerede i år udgav de albummet En Hurtig Omgang Dansk - en dansk punkudgivelse med glimt i øjet, fandenivoldskhed og masser af sex!

Det er hurtigt, det er dansk, det er lummert, det er PÅNK og du kan fange dem på Loppen til september! 

PLANET Y
Planet Y er et catchy punkrockband fra København. Med inspiration fra skandinavisk 70’er melankoli og hints af tidlig West Coast punk, spiller bandet rocket og melodisk punk med en god dosis powerpop. I april i år udgav de deres album ’Kniven for struben’, hvor numre som Sort Verden og Kolde Gader skærer lige igennem højtalerne. Giv dem et kæmpe lyt her - https://planetypunk.bandcamp.com/album/kniven-for-struben-2

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 05. sep 2019
Add to Calendar