TORSDAG 03. MAJ 2018 - KL 20.30
ENTRÉ: 75KR

GRAVE PLEASURES(FI)

DEMON HEAD

Der findes stadig nogle enkle, men sjældne bands derude, der har en unik evne til at forbinde makaber og mystificerende rock med et mere poporienteret touch a la tidlig Bowie eller The Cure. Denne egenskab finder man hos det finske postpunk-band, Grave Pleasures, der i deres mestren af netop denne dualitet er lige velegnet til at spille stadionkoncerter som at optræde i et Lynchiansk mareridt. Den britiskfødte forsanger, Mat McNerney, siger selv om musikken:

“I try to write songs about the unexplored human darkness, of the nightmares but also the joys inherent in it. It’s about accursed attractions and making love to your nihilism. Misery loves catharsis.”

Grave Pleasures rejste sig af asken fra bandets korte levetid som undergrundssensationen, Beastmilk, og udgav det ambitiøse debutalbum, Dreamcrash, i 2015 til flotte anmeldelser. Albummet rakte ud til et bredere publikum og bandet fik efterfølgende bragt deres atomare punk til højprofilerede festivaler som Hellfest, Reverence Festival og Rockavaria. Sidste år smed bandet deres andet fuldlængde album, Motherblood, på gaden, der gav bandet yderligere flot omtale og er blandt andet blevet beskrevet som "en våd postpunk-drøm".

Grave Pleasures er et band, der tager publikum med på usikkert farvand, hvor skibet er ladet med rå, catchy og sexede rockhymner, du sent vil glemme!

Support: Demon Head

Siden den spæde start i 2012 er det blevet til en håndfuld udgivelser på bånd og vinyl heriblandt den seneste fuldlængde Thunder on the Fields (The Sign Records). Bandet har spillet heftigt live de seneste år, blandt andet fem turnéer rundt i Europa på venues og festivaler, heriblandt Muskelrock, Metal Magic, Heavy Days in Doom Town, Void Fest og Kröckbackan samt et afsluttende 2017 show på Loppen (Sankt Hell Festival), og DEMON HEAD er nu klar med en 7” – The Resistance, der bliver udgivet d. 20. april!

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 03. maj 2018
Add to Calendar