TIRSDAG 28. MAJ 2024 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 120KR

DEATHCHANT(US)

Med et mix af en Thin Lizzy-agtig protometal og Melvins-lydende sludge, er amerikanske Deathchants lyd både groovy og doomy. Til foråret tager heavyrockkvartetten på turné med deres tredje album ’Thrones’, og du kan opleve det hele live på Loppen d. 28. maj.

Deathchant er en Los Angeles-baseret heavyrockkvartet, der blev dannet i 2018, som blander hæsblæsende rock’n’roll og NWoBHM med et tungt nik til den gyldne æra af guitarharmonier og Marshall stacks. 

I front har Deathchant guitaristerne T.J. Lemieux (Psychedelic Speed Freaks, Child, Babylon) og Doug Stuckey (Banquet), som veksler mellem sammenvævede melodiske løb og støjfyldte soniske raids, og med en energi, der notorisk hænger fast hos fans længe efter, at showet er slut. Lemieux og Stuckey komplimenteres af en tordnende og vedholdende rytmesektion bestående af trommeslager Joe Herzog (Forest Lawn, Ratt Black) og bassist George Camacho (Child, Babylon), og deres vilde liveoptrædener er intet mindre end en helkropsoplevelse. 

Deathchant udgav i efteråret 2023 deres tredje fuldlængde album, ’Thrones’, på Ridingeasy Records, og udgivelsen følges op med turnéer i Europa og USA senere på året. ’Thrones’ er ifølge bandet selv deres mest ”realiserede og ambitiøse plade til dato”, og vi kan derfor ikke vente med at høre det hele live, når tourbussen rammer København til maj.  

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 28. maj 2024
Add to Calendar