LØRDAG 26. AUG 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 60KR

UNSEEN FAITH RELEASESHOW

EVERYTHING IS TERRIBLE

TELOS

UNSEEN FAITH fik et mindre dansk gennembrud med udgivelsen af deres sidste udspil Yokebreaker. En effektiv 6-tracks-EP der fik rigtig fin opmærksomhed af den danske anmelderstab. Drengene leverer mørk og brutal deathcore i et atmosfærisk univers, og står nu klar med deres debut-fuldlængde WAVER – en dansk magtdemonstration til deathcore-lyttere verden over. Kompositionerne på pladen bevæger sig fra halsbrækkende breakdowns til ophøjede musikalske åndehuller, hvor alt for lov til at stå stille, bare for et øjeblik, før jorden endnu engang begynder at ryste. Albumtitlen WAVER, udtrykker den bølgende fornemmelse det er at være et religiøst menneske, der forsøger at holde fast i sin tro, midt i et moderne og hektisk samfund.
 
Troen på noget større er sjældent noget man taler om, på trods af at de fleste alligevel forholder sig til det. Denne åndelige og religiøse tilgang til hårdtslående musik er ret unik. UNSEEN FAITH har en international lyd og skuer henimod deres amerikanske og engelske kollegaer. Aarhus bandet er under Prime Collective og Tråd Booking, og har med relativt få sange skabt sig stor opmærksomhed og plads på den danske metalscene. I forbindelse med deres sidste udgivelse udråbte Danmarks førende metal site – Devilution, dem for 'Årets Nye Danske Navn'. I år tager UNSEEN FAITH et halsbrækkende og tonstungt skridt mod endnu højere højder. Debutalbummet WAVER bliver udgivet d. 25. august 2017, gennem Prime Collective. Udgivelsen vil være efterfulgt af en Danmarks-tourné og europæiske koncerter. 
 
EVERYTHING IS TERRIBLE
Københavnske Everything is Terrible spiller en form for moderne, progressiv metal, som har en unik, organisk lyd. Grundelementerne er skæve og tunge grooves og stærke melodier, som tilføjer atmosfære til en lyd, der i stor grad benytter sig af skiftende dynamik. I løbet af det resterende 2017 udkommer deres første single, musikvideo samt debutalbummet “Intensely Distressed and on the Verge of Mental Collapse.”
 
TELOS
Et firemandsband fra København, som spiller blackened mathcore.
Bandets lyd er broen mellem starten og midten af 00’ernes mathcoretendens, med bands som Converge, The Chariot og Gaza, samt den seneste bølge af moderne black metal, hvilket skaber en atmosfære der er centreret i deres selvbetitlede koncept-EP.
Konceptet har sin kerne i ’Telos’, eller ’Gaia’, og Jorden som et væsen, samt dennes kamp for en symbiotisk eksistens med menneskeheden.

’Telos’ blev udgivet den 11. november 2016.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 26. aug 2017
Add to Calendar