TORSDAG 10. NOV 2022 - KL 20.30
UDSOLGT

AMYL AND THE SNIFFERS(AU)

C.O.F.F.I.N(AU)

Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med de australske punks i Amyl and The Sniffers, er du i dén grad gået glip af noget. Det er lige-ud-af-landevejen, knasende treakkorders-punk, leveret med sådan en vitalitet, at man skulle tro, at det ikke havde været gjort før. Torsdag d. 10. november kan de opleves live på Loppen med support af C.O.F.F.I.N.

Amyl and the Sniffers består af Amy Taylor (vokal), Dec Martens (guitar), Gus Romer (bas) og Bryce Wilson (trommer). Bandet blev dannet i et hus i Melbourne i 2016 og inspirationen hentes fra australsk rock, rap og 70'er punk. Men lyden er Amyl and The Sniffers egen - kort, sjovt, hurtigt og højt!

I slutningen af 2020 gik Amyl and The Sniffers i studiet med produceren Dan Luscombe for at indspille deres andet album, Comfort To Me. Albummet, der er skrevet over et langt år med lockdown, blev inspireret af tungere referencer som old-school rock'n'roll (AC/DC, Motörhead og Wendy O Williams), moderne hardcore ( Warthog and Power Trip) og de faste Aussie helte (Coloured Balls og Cosmic Psychos). Det 13 sange lange album blev mixet af Nick Launay (Nick Cave, IDLES, Yeah Yeah Yeahs) og masteret af Bernie Grundman (Michael Jackson, Prince, Dr Dre), og er et stort gearskifte for Amyl & The Sniffers, der fremstår højere, strammere og hårdere end før. 

Bandet er allerede kendt for deres eksplosive liveshows, og den 10. november får du lov til at opleve det på tæt hold, når Amyl & The Sniffers indtager Loppens scene.

Support: C.O.F.F.I.N
Children of Finland Fighting in Norway (C.O.F.F.I.N) er en hard rock & roll-kvartet, der kommer fra Sydneys kyster i Australien. Bandet blev dannet i 2005 af fire skolekammerater med en enorm kærlighed til musik, skateboarding og en god-time-all-the-time-attitude.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 10. nov 2022
Add to Calendar