LØRDAG 07. NOV 2026 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 190KR

FAT DOG(UK)

 

Billetsalget starter den 15. maj kl. 11.00. 

Fat Dog - det ukuelige og uregerlige London-band - er tilbage med fornyet vildskab, ny turné og ny musik i 2026! Oplev bandet, der sidste år trodsede lyn og torden med en fuldkommen elektrisk Roskilde-performace på Apollo, rive Loppen itu den 7. november!

Med chef-ballademager Joe Love bag roret, drager Fat Dog nu som syvmands-orkester på turne igen for at vælte spillesteder over hele Europa omkuld med deres raunchy, rebelske og super intense live shows, hvor post-punk møder rave i et svedigt og støjende bakkanal! 

Deres debutalbum, ‘WOOF.’, udkom i 2024 og bragte deres kultstatus ud til et bredere indiepublikum takket være deres eksplosive lyd, som smelter ravekultur sammen med støjende art-rock og punkteater. Det har ført til sammenligninger med bands som The Fall, LCD Soundsystem, IDLES og Viagra Boys.

De blev kendt gennem mund-til-mund-anbefalinger og intense koncerter, længe før de udgav særlig meget indspillet musik. Deres tunge danserytmer, støjende guitarer og mørke, absurde humor var berygtede længe før deres lyd nogensinde blev fanget på plade.

Fans siger igen og igen, at liveoplevelsen er hovedattraktionen. Svedigt, hektisk og uforudsigeligt – Fat Dog får dig til at danse hele natten uden helt at vide, om du står til en punkkoncert eller et warehouse-rave!

Gå ikke glip af dem på Loppen den 7. november!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 07. nov 2026
Add to Calendar