TIRSDAG 17. MAJ 2022 - KL 20.30
ENTRÉ: 100KR

LOPPEN'S 49TH B-DAY BASH FEAT.

THE COURETTES

THE NEW WEAVERS

Loppen fylder 49 år tirsdag d. 17. maj, og traditionen tro skal det fejres med et ordentligt brag. Derfor er vi ovenud lykkelige over at kunne fejre fødselsdagen med de altid veloplagte garagerock-duo, The Courettes, og de nye københavnske rock'n'rollere i The New Weavers. Ses vi? Det tror vi vist nok, vi gør!

The Courettes er en eksplosiv garagerock duo, der spiller rå, minimalistisk og energisk rock'n'roll, der vækker nostalgiske minder fra 1960'ernes garagerock protopunkbands som The Kinks og The Sonics samt de ubestridte garage rockambassadører fra 00'erne; The White Stripes.

Rost af de største musikmagasiner rundt om i verden skrev bandet i 2020 kontrakt med det legendariske britiske label Damaged Goods, og satte dem på samme liste som top internationale rockikoner som Buzzcocks, Manic Street Preaches, Atari Teenage Riot, New Bomb Turks, Amyl og the Sniffers, Billy Childish, Captain Sensible og mange andre.

Deres sidste og tredje album, Back in Mono, blev udgivet i efteråret 2021 og er en sand milepæl i karrieren. Albummet viser et bandet i topform, hvor deres store sangskrivningsevner og tilsættes bredere nuancer, påvirkninger og lydkvaliteter til deres efterhånden legendariske garagerockopskrift, der bl.a. har sikret dem afspilninger på BBC 6 Radio i England og radiostationer i Europa og USA.

Albummet fik desuden flotte anmeldelser i de vigtigste musikmagasiner som Mojo, Classic Rock, Louder Than War Magazine og Shindig og var med på utallige lister over bedste album i 2021.

"The Courettes have written a collection of songs that combine the band’s love of both classic garage and R&B. And boy have they done it in style!​" 
- Louder Than War Magazine (4,5/5)

The New Weavers spiller rockmusik med udgangspunkt i 1970’ernes britiske lyd, hvor vævende guitarer og melodisk bas stempler boogien ind i popmusikken. Der er både plads til korharmonier, wurlitzer og guitarsolo, så er du til Rolling Stones, Creedence og Faces, så er du nok også til The New Weavers.

Trods bandets relativt korte levetid, er The New Weavers allerede blevet rost for deres autentiske lyd og deres debutsingle, “Don’t Make a Scene”, der gik rent ind hos både radiokanaler og blogs, hvorefter både GFR og Side 33 placerede bandet på listen over bedste udgivelser i 2021:

“En håbefuld hjertestarter for rockmusikken” - Side 33

“Det er bare gammeldaws rock og rul, men jeg kan sgu lide det” - GFR

På scenen kan du forvente et 8-mands orkester, der inkluderer congas, orgel og kor - foruden den traditionelle bas, trommer og guitarer besætning. The New Weavers er på vej op i det danske rocklandskab og du kan stadig nå at hoppe toget. Det gør vi i hvert fald, når vi fejrer Loppens fødselsdag med dem og altid fantastiske The Courettes tirsdag d. 17. maj!

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 17. maj 2022
Add to Calendar