FREDAG 26. AUG 2022 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 130KR

ALBUM RELEASE SHOW

DEAD VOID(UK/DK)

INDRE KRIG(DK)

THE PLANT X IZUMISAN ENSEMBLE(DK)

Mens det københavnske doomy death metal-band Dead Void forbereder sig på udgivelsen af deres debutalbum, vil bandet fremføre det eksklusivt på Loppen inden udgivelsen. Vi fejrer albumudgivelsen med en dynamisk aften med skæve lyde og vilde visuals den 26. august, hvor Dead Void præsenterer nye numre, demo-klassikere og meget mere samt tager bandene Indre Krig og The Plant x Izumisan Ensemble med. 

Dead Void går langt uden om trends, træder hensynsløst på deres egen mystiske vej, og tager dig med på en uforudsigelig rejse ind i den psykologiske terrors dunkle dybder; langsomt, tungt og voldsomt. Bandet er fast forankret i de mere obskure klassikere og spiller både selvsikkert og kompromisløst.

​"To call Dead Vois Death Metal or Doom would not do them justice, because this band is creating their own lane. I am addicted to their lurching, decaying, suffocating melodies that cause an eternal sense of dread." - Cvlt Nation

Indtil nu har bandet officielt kun udgivet demobåndet 'The Looming Spectre' tilbage i 2018, og efter at have været udsolgt flere gange, blev demobåndet genudgivet i samarbejde med Dark Descent Records i USA og Me Saco Un Ojo Records i Storbritannien. Med de to labels i ryggen udgiver Dead Void nu endelig deres debutalbum til efteråret, og du kan høre det før alle andre til releasekoncert på Loppen til august.

Indre Krig
Indre Krig er et band med base i Boston og København. Lyden er hurtig, 80'er-inspireret, hardcore punk med fængende, råbende vokal a la Electric Deads og Kalashnikov.

The Plant x Izumisan Ensemble
The Plant x Izumi-San Ensemble præsenterer en unik blanding af ambient dubtechno og improviserede lydlandskaber. Udtrykket er bygget op omkring The Plants alternative mørke lyd, som tilføjes en grad af leg og kompleksitet fra Izumi-San og resten af ensemblet, der gør den endelige lyd endnu mere intens. Gennem improviserede trommer, guitarer og klarinet og nærmest ingen øvesessions opnår de en rå og levende lyd ulig nogen anden. Ingen vokaler, ingen nonsens og absolut ubarmhjertighed.

Visual af Matei Petrescu - https://www.instagram.com/matei_subsequent/

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 26. aug 2022
Add to Calendar