LØRDAG 24. FEB 2024 - KL 21.00
ENTRÉ: 125KR

DØDSMARCH OVER DANNEVANG

MOTHER OF ALL

CROWN THE BEAST

HELGE

Lørdag d. 24. februar står Mother of All, Helge og Crown The Beast klar med det tunge artilleri til et frontal angreb på Loppen som en del touren Dødsmarch over Dannevang, hvor en række fremadstormende, danske metalbands indtager hele landet!

MOTHER OF ALL
MOTHER OF ALL er et af de mest prominente navne på den danske thrash metal scene, der har vundet en trofast fanskare med sin - på én og samme tid – progressive og medrivende thrash metal. Bandet startede som et enmandsprojekt i 2017 af multi-instrumentalist og sangskriver Martin Haumann, der efter to anmelderroste EP’er udgav bandet fuldlængden Age of the Solipsist - bl.a. med den verdenskendte Steve di Giorgio på bas.

Kort efter udgivelsen af debutalbummet lykkedes det Haumann at samle et band med musikere fra fremtrædende danske metalnavne som Lamentari, Timechild, Afsky, Endarken og Statement - tung erfaring der har været til at føle på spillesteder landet over. 

Nu har Mother of All netop færdiggjort den kommende fuldlængde Global Parasitic Leviathan, som efter planen bliver udgivet denne vinter.

CROWN THE BEAST
Med et tungt fundament af dødsmetal fra den gamle skole, hvor hjørnestenene af grooves og guitarharmonier solidt plantet, har fynske Crown The Beast et simpelt mål for øje; demonstrer, at den odenseanske dødsmetalscene lever i bedste velgående og har tænder der ikke giver slip, før du mosher.

På bandets debutalbum Spawn of Tomorrow fra oktober 2022 høres dualiteten mellem tung og groovy metal, hvor Crown The Beast samsmelter nyt og gammelt samt brutalt og harmonisk leverer dødsmetal som mor lavede den - bare i et moderne køkken.

Crown The Beast åbnede årets COPENHELL med et brag og med live-erfaring fra festivaler som Tinderbox, Odense Metalfest og SPOT samt et supportjob for canadiske Cryptopsy, er Crown The Beast klar til at vise, hvad den fynske metalscene har at byde på!

HELGE
Esbjergensiske Helge er et nyt skud på den danske black metal scene, der debuterede med albummet Neuroplasticity i marts 2022. Den musikalske retning på albummet har rod i ønsket om at gå i dybden med sig selv og være observatør på de indre kampe som engang var, hvilket kanaliseres gennem en aggressiv og depressiv black metal, der også byder på melodiske elementer og en vis følsomhed.

Trods det mørke univers, er der lysglimt og sejr at finde i lyrikken, og Neuroplasticity kan høres som en terapeutisk rejse gennem det mørke sind og ind til ilden, der nu for alvor brænder.

Præcis som Mother of All og Crown The Beast består Helge også af erfarne musikere med medlemmer fra bands som Autumn Leaves, Cor Vacante og Funeral Chasm, og du kan være sikker på at blive blæst godt bagover, når de tre bands tager sig tungt og kærligt at Loppen lørdag d. 24. februar!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 24. feb 2024
Add to Calendar