LØRDAG 07. MAJ 2022 - KL 19.00
KØB
FORSALG: 190KR

OBS. FLYTTET TIL COPENHAGEN DISTILLERY!

LIL DARKIE(US)

BVDLVD(UK)

OBS. Grundet COVID-19 er koncerten med lil darkie udskudt til d. 7. maj 2022, og flyttes samtidigt til Copenhagen Distillery.

Alle købte billetter til den oprindelige dato på Loppen er fortsat gyldige til den nye dato, og billetkøbere vil modtage mail omkring refusion eller ombytning til gavekort via Tikkio.

De seneste tre år har den amerikanske rapper og producer, Lil Darkie, været en af de mest kontroversielle og omdiskuterede skikkelser indenfor nyere hip hop. Til foråret tager han på sin første Europatour, og lægger vejen forbi Copenhagen Distillery d. 7. maj med sin ekspressive rap, alsidige beats og support fra den britiske rage rapper, BVDLVD.

Igennem mere end 50 år har hip hoppen provokeret, forarget og fornyet musikverden og forevigt forandret populærkulturen. Du tror lige, at du har set det hele med - våben, stoffer, alkohol og ansigtstatoveringer - og fandeme om der så ikke kommer endnu et nyt kapitel og fucker med det, du troede du vidste om hip hop. Det er lige præcis, hvad den amerikanske "drengespejder gone rapper og producer", Joshua Hamilton, gør. 

Under pseudonymet 'Lil Darkie' har han opbygget en unik stil, hvor han sampler alt fra country og pop til noise og ældre hip hop - en cocktail, der ofte er blevet betegnet som 'trap metal' - og sjældent har man set en rapper opnå så meget omtale for sit udtryk som Lil Darkie.

Hans direkte og voldsomt provokerende tekster er kun noget af forklaringen, for den udfordrende rapper har nemlig siden day one portrætteret sig selv som den animerede karakter, Lil Darkie, der minder uhyggeligt meget om den foruroligende og dybt racistiske tandpasta-maskot fra Hawley & Hazel.

Lil Darkie er ikke en slyngel, men blot et symbol for en kulturel og ideologisk smeltedigel, hvor han ikke bare passer ind i en bestemt kategori. Han identificerer sig som bisexuel, og forkaster racebegrebet. Han har selv været udsat for racistisk mobning, og bruger nu musikken til at kanalisere sin vrede over et system, der har svigtet ham, i stedet for at ty til vold - og det høres tydeligt i hans aggresive flow og smadrede beats, som har sikret ham en overvældende start på karrieren. 

Glæd dig til en intens, svulstig og vulgær aften, når Lil Darkie lægger Copenhagen Distillery ned lørdag d. 7. maj med BVDLVD som support.

BVDLVD (udtales 'badlad') flår igennem eksisterende genrer for at skabe en ny, voldsom og oprørsk lyd til at definere 2020'erne. Han kom ind i musikken som en fremmedgjort 16-årig fastlåst i Oxfords forstæder, men fandt han trøst i det rå trap-metal fra tidlig XXXTentacion, Ghost Mane, Night Lovell, $uicide Boy$ m.fl.

Ved at fusionere den forvrængede trap fra USA med den britiske undergrunds-ravekultur blander han vrede, humor, energi og bas for at skabe en unik og eksplosiv stil, der med systemkritisk støj skal styrke udenforstående og utilpassede unge i hele verden.

Sidste år udgav BVDLVD sit tredje album, Lunatic, som henter inspiration i alt fra fra drill, drum'n'bass, trap, grime og punk, der samlet set skal fungere som et soundtrack for en tabt, rasende generation. Med flere verdensomspændende tourplaner i støbeskeen er BVDLVD kun lige startet!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 07. maj 2022
Add to Calendar