ONSDAG 17. AUG 2022 - KL 20.30
ENTRÉ: 140KR

NOGA EREZ(IL)

KALEO SANSAA(DE)

Tilbage i 2017 bragede den israelske sanger, sangskriver og producer, Noga Erez, ind på musikscenen med debutalbummet, Off The Radar, hvor hun samme år satte gang i en solid nattefest på årets Roskilde Festival. Sidste år vendte den eksplosive og karismatiske alt-popsmed tilbage med sit andet album KIDS, og til sommer drager hun på en omfattende Europaturné, der tager hende forbi Loppen d. 17. august.

Tel Aviv-fødte Noga Erez er et frisk pust på musikscenen. Hendes musik er lige så smittende, som den er politisk; lige så livlig og euforisk, som den er vred; og lige så stilfuld, som den er dyb. Med sit strålende debutalbum Off The Rader fra 2017 producerede Noga Erez et klassisk elektropop-album fyldt med dynamiske elementer fra pop, hiphop og elektronisk musik, blandet med gedigen sangskrivning og geniale beats, der tilsammen fik udråbt hende til én af Israels mest spændende kunstnere.

I 2021 fulgte Erez endelig op på debuten med albummet KIDS, hvor hun fortsætter ud ad den kompromisløse og uforudsigelige vej, og i samarbejde med sin partner og co-producer, Ori Rousso, får skabt en sprød bombastisk lyd.​ KIDS er fuld af slæbende beats, abrupte klip, musikalske sceneskift, hiphop-elementer samt masser af ekspressive og fængende repetitioner i både tekst og melodi - alt sammen stramt og sofistilkeret arrangeret af Erez og Rousso. 

Hun er på mange måder helt uamerikansk og mere intellektuel og æstetiseret end egentlig ”street” i sin udstråling. Erez er simpelthen så gennem cool, at det halve kunne være nok.” – GAFFA Danmark (5/6)

Hendes musik udforsker temaer om krig, frigørelse, angst og sociale uretfærdigheder, og musikalsk ligger hun sig i slipstrømmen af f.eks. M.I.A. og MØ – men uden nogensinde at lyde som en kopi. Hun sprudler simpelthen af kreativitet, attitude og coolness, og vi kan slet ikke vente med at byde hende velkommen på Loppens scene til en kæmpe fest til august.

Kaleo Sansaa
Kaleo Sansaa er en kunstner fra Berlin, der fascinerer publikum med sin unikke lyd, hun selv har døbt ”Sun-Drunk Sound & Solar-Based HipHop”. Kernen i hendes budskab er "SolarBased Philosophy" - troen på, at solen aldrig rigtig går ned for menneskeheden. Hun beskriver solen som sin største inspiration og hylder den også i hendes navn Sansaa: San=Sun (tysk for sol) og "Saa" (swahili) for "tid". Efter udgivelsen af ​​hendes to EP'er "Purple Moon" og "Paradise not Lost" udgav Kaleo Sansaa sit debutalbum "Solarbased kwing " i marts 2021, som imponerer hele vejen igennem med stærkt indhold, innovativ lyd og smukke melodier.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 17. aug 2022
Add to Calendar