TORSDAG 12. OKT 2023 - KL 20.30
ENTRÉ: 90KR

OFFERNAT

DYING HYDRA

Til efteråret trækker Offernat og Dying Hydra sig igen op fra deres sorte og afgrundsdybe hul af sludge, slam og post-metal, når de to trehovedede monstre genbesøger Loppen d. 12. oktober til den tungeste aften i vinterhalvårets mørke!

Offernat er en kedel af kreativitet, hvor soniske landskaber udforskes på en nysgerrig og eksperimenterende måde, og hvor det mest voldsomme og dissonante sættes op mod enkle melodiske linjer og melankolske harmonier.

Stilistisk kan musikken spores tilbage til genrer som black metal, progressiv metal, doom og post metal, som alle er sat i en mørk og dyster ramme.

I juni 2021 udgav den københavnske trio deres selvbetitlede debut-EP, og året efter stod de klar med debutalbum All Colours Retract til flotte anmeldelser hos bl.a. Devilution. Bandet har desuden opbygget et imponerende live-ry oven på adskillge shows i hele Danmark - bl.a. også som support for ORM på hele deres danmarksturné sidste år.

DYING HYDRA
Dybt nede i en sonisk afgrund af slam og snavs har et bæst udviklet sig. Dying Hydra er en gigantisk trehovedet Hydra-opstået af den beskidte og klæbrige københavnske undergrund.

Den ualmindelig tunge trio har sat sig forat lægge deres publikum ned med et knusende tungt og uhyre beskidt lydbillede - bakket op af svævende, originale, visuelle effekter, der opsluger virkeligheden.

Siden Dying Hydras dannelse i 2018 har bandet opnået stor anerkendelse bl.a. takket være deres shows med bands som Hatesphere, Alkymist og amerikanske Primitive Man, og har desuden spillet til velbesøgte arrangementer på Loppen, Posten i Odense og Northern Discomfort Fest.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 12. okt 2023
Add to Calendar