LØRDAG 08. OKT 2022 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 120KR

SCHNELLERTOLLERMEIER(CH)

NAUSIA

Schnellertollermeiers krautede mix af avantgardistisk jazz og progressiv rock har allerede sikret bandet en fast plads på adskillige internationale festivalscener, og efter flere aflyste koncerter i København, er vi stolte over endelig at kunne præsentere den schweiziske trio på Loppen til oktober med københavnske Nausia som special guests!​ 

Der findes bands, der giver smukke koncerter, bukker og går hjem - og så er der bands, der formår at åbne døre, stoppe tiden og prente sig ind i publikums hukommelse. Schnellertollermeier falder i den sidste kategori, og enhver, der har oplevet dem live, vil være enige og tilskrive deres møde med bandet med adjektiver som overvældende, minimalistisk, brutal, præcis, monumental, vred, kontrolleret, fængslende eller radikal.

Bassist Andi Schnellmann, guitarist Manuel Troller og trommeslager David Meier lykkes med at forene disse modsætninger og bringe dem ind i en ny, rastløs orden med energiske udladninger fra spændingsfeltet mellem moderne komposition og fri improvisation samt nik til de repetitive mønstre i krautrock og energien i punk. 

Denne progressive blanding af jazz og avantgarde-rock har skabt ringe i vandet siden bandets debut, Holz (fra 2008), og siden da har fans over hele verden kunne følge bandet udvikle og perfektionere deres musikalske udtryk gennem i alt fem fulde albumudgivelser, der senest resulterede i det imponerende album fra sidste år med den simple titel 5

"As with the rest of Schnellertollermeier's discography, '5' is an entirely instrumental album featuring nothing other than guitar, bass and drums. Needless to say, the band use these instruments to maximum effect, carefully weaving together mini-opuses which ride subtle rhythmic shifts and developments towards satisfying payoffs." - Sputnikmusic.com (4/5)

Forvent et sublimt sammenspil og energiske, musikalske udskejelser, når Schnellmann, Troller og Meier indtager scenen som Schnellertollermeier lørdag d. 8. oktober!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 08. okt 2022
Add to Calendar