FREDAG 09. MAR 2018 - KL 21.00
ENTRÉ: 50KR

SECOND HAND SESSIONS

ZOO ME NOW

GØGEREDEN

OPLEV NORDEN

En ny rockklub åbner på Loppen i København. Klubbens primære fokus er at blande forskellige genrer sammen i et eklektisk mix af rockarter. Denne aften kan du opleve Zoo Me Now, Gøgereden og Oplev Norden.

ZOO ME NOW spiller rock, der forsøger at forene det rå og det yndefulde. I mødet mellem disse to modsætninger spiller det frie udtryk en aktiv rolle og bandet lader sig ikke begrænse af genredefinitioner.
Bandet skriver selv: "We believe that everyone is best served by doing what they like and just do the best they can. ZOO ME NOW is all in all about being yourself and living out your abilities. That's our force and our main focus. We want to have free creative choices regarding our music and live shows. At every live show our primal nature is set free". 

Gøgereden er historien, der fortælles, når der er åbent hus på anstalten. Det er ekkoet, som løber ned ad gangene og males i graffiti på væggene. Det som du lige har på tungen, men ikke helt kan sætte ord på. Som var det at Bob Dylan var forsanger i Guns n’ Roses eller C.V. Jørgensen var danskeren i Metallica. En sammenkogt ret smagt til med en smule Pink Floyd serveret på langborde indridset med filosofiske og eksistentialistisk spørgende danske tekster. Bandet har allerede gjort hovedstaden rundtosset med deres hårdtslående og forførende guitarriffs, senest foran et tætpakket publikum på Rust, og de er nu klar til også at blæse Loppen bagover. Så hold godt fast i småkagerne, når anstaltens toner finder vej til dine trommehinder og lader tid og rum opløse. Hvad end du er tosset eller blot institutionaliseret, så velkommen i Gøgereden

Firekløveren i Oplev Norden skaber en lyd, der trækker i mange retninger, men grundstenen i musikken er medlemmernes kærlighed til rock'n'roll. Bandet låner fra både den psykedeliske rock, funk og 60’er rock, men har et altid tilstedeværende fokus på den stærke melodi og energiudladning på scenen.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 09. mar 2018
Add to Calendar