SØNDAG 22. MAJ 2016 - KL 20.30
ENTRÉ: 125KR

STEVE GUNN(US)

OF THE VALLEY(CA)

STEVE GUNN

Steve Gunn udgiver albummet 'Eyes On The Lines' d. 3. juni på Matador Records, og i den anledning kommer den New Yorker-baserede guitarist og sangskriver til Loppen. 

I løbet af de seneste 15 år har han markeret sig som solo-, duo- og bandmusiker. Han har blandt andet været guitarist i (den ligesindede troubadour) Kurt Viles band, The Violators. 

I 2013 udkom Steve Gunns første album som trio; 'Time Off', et album der er skabt med den livslange ven og trommeslager John Truscinski og Justin Tripp på bas. Året efter udkom Steve Gunns til dato mest selvsikre og milepælsagtige mesterværk 'Way Out Weather'. 

Efter 'Way Out Weather' er der store forventninger til det kommende album, og vi ser frem til at lægge scene til oplevelsen d. 22. maj. Du kan høre den første single fra albummet, "Conditions Wild". til højre.

 

OF THE VALLEY

Bag navnet Of The Valley står den københavnerbaserede, canadiske singer-songwriter Brian Della Valle. Det musikalske univers i Of The Valley er centreret omkring Della Valles dybe vokal og trækker paralleller til pionérne inden for singer-songwriter-traditionen som Leonard Cohen, Johnny Cash og Van Morrison. 

Of The Valley er lige kommet tilbage fra en succesfuld tour rundt i det tysktalende Europa og har fornyligt udgivet singlen 'Ride Alone' gennem pladeselskabet Sound of Copenhagen.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 22. maj 2016
Add to Calendar