SØNDAG 11. JUN 2023 - KL 19.00
ENTRÉ: 170KR

THE TOASTERS(US)

DADDY'S GOT A NEW 45(SUBLIME COVER)

Selvom de for længst har passeret 40 leveår som band, træder The Toasters stadig på speederen i stedet for på bremsen! Og til sommer vender de amerikanske ska-legender tilbage til Danmark, når de igen betræder Loppens skæve scenebrædder søndag d. 11. juni med live Sublime-covers fra danske Daddy's Got A New 45.

The Toasters blev dannet i New Yorks Lower East Side tilbage i 1981 og er uden sammenligning det længstlevende amerikanske ska-band, der dannede bro mellem UKs 2-Tone ska og den amerikanske ska-eksplosion i 1990’erne, som de fortjent er krediteret for at have startet.

Selv efter 40 år på rygraden fortsætter bandet ufortrædent med at turnere i hele verden. Senere på året udsender de også nyt materiale og for blot et par år tilbage udsendte de en 7” EP på det danske vinyl label Tighten Up – en 3-tracks EP med titlen Ska Jerk, der hyldede deres soul-referencer fra 1960’erne.

In my opinion, The Toasters are to ska in America the 1980s and beyond what The Specials were to ska in the U.K. in the late '70s and early '80s, and what the Skatalites were to ska in Jamaica in the 1960s. The Toasters were innovators, creators, shapers of the music, evolving it in a fresh direction, blending it with the cultural influences in a very American manner, and I mean that in a completely complimentary way. Just as Byron Lee & the Dragonaires brought professionalism and polish to ska, allowing others to benefit from the fruits of their labor, so too did the Toasters' music allow numerous other bands to share in the spotlight of skill and success, many of whom have gone on to great heights. Upon the shoulders of giants. Oh, yeah, and they kick ass! “ - Heather Augustyn, author of SKA , An Oral History

Bandet var et af de bands, der spillede flest koncerter på det legendariske CBGB, og med mere end 6000 liveshows, en femteplads på Bands In Towns liste over Hardest Working Bands i 2014 og en rangering som #4 Ska Band Of All Time i Mojo Magazine taler tallene for sig selv. 

Og selvom koncerten denne gang er på en søndag, er der stadig garanteret en fest, når The Toaster vender tilbage til Danmark og Loppen d. 11. juni!

DADDY'S GOT A NEW 45
For mere end 30 år siden var der nogle unge surfer drenge fra Long Beach i Californien, der brød ind på det lokale universitet og gjorde brug af skolens lydstudie hver nat i månedsvis - uden at blive opdaget vel at mærke. Resusltatet blev albummet 40 Oz. To Freedom, som de udgav under bandnavnet Sublime.

Efterfølgende var de meget produktive i en årrække, men der var ikke rigtig hul igennem til det brede publikum. Det helt store gennembrud skete først med pladen i eget navn, som udkom i 1996. Desværre døde frontmand Bradley Nowell kort forinden udgivelsen kun 28 år gammel af en overdosis og nåede aldrig at opleve den kæmpe succes, det blev i hele verden.

Men sangene lever stadigvæk, og søndag d. 11. juni kan du opleve Sublimes samsurium af genrer fra reggae og ska til hip hop og rock - og af og til larmende punk - når danske Daddy's Got A New 45 tager den fantastiske sangskat op live på Loppen!

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 11. jun 2023
Add to Calendar