FREDAG 25. MAR 2016 - KL 21.00
ENTRÉ: 100KR

TRICOT(JP)

THE BOWDASHES

Tricot (トリコ) er et eksperimenterende rockband fra Kyoto, Japan. Bandet har udviklet en unik stil, der kombinerer skrøbelige men dynamiske vokaler med uforudsigelige og alligevel ørehængende melodier. Resultatet er en form for drømmende post rock-melodier med komplekse math rock-rytmer.

Bandet har spillet på store japanske festivaler som Arabaki Rock Fest, Fuji Rock Festival, Rock in Japan, m.fl. og efter udgivelsen af deres første fuldlængde album 'T H E' (2013), blev der banet vej til til tour på festivaler i Europa og USA. I 2015 udgav de deres andet album 'A N D', hvor den første single fra albummet "E" fik præmiere på NME med en efterfølgende video, hvor alle fem trommeslagere, der har bidraget til albummet, deltog. Videoen kan du se her.

I foråret 2016 tager de på EU/UK tour, og her får Loppen æren af at danne rammerne for deres første koncert i København. 

"Adrenalized math rock sped up and given pop's candy coating" - Rolling Stone

Læs interview med Tricot fra The Fader her

 

THE BOWDASHES

The Bowdashes er alternativ mørk rock/pop, der forener tunge beats, surf guitar, autoharpe og intense vokaler. 

Duoen består af Linn Holm og Nana Nørgaard. De to københavnske sangerinder har bevæget sig i musikkens verden, siden de var ganske unge, både sammen og hver for sig. Siden 2009 har de tilbragt meget tid i udlandet, især i Paris, hvor de under andet navn har indspillet og turneret med bl.a. franske Nouvelle Vague og amerikanske Violent Femmes' forsanger Gordon Gano, og senere de tyske producere i bandet Ancient Astronauts.

Musikken er indspillet og produceret i samarbejde med Jean Von Baden (dj og producer) og Mads 'Mashti' Nordheim (producer og tidligere musiker i ADS og Before). På ep'ens numre gæster også en række andre musikere. Heriblandt låner Steen Jørgensen og Stine Hjelm Jacobsen (Electric Lady Lab) vokalerne ud, Ben Besiakov er med på keys, og Dave Smoota Smith (TV On The Radio) har bidraget med sin trombone.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 25. mar 2016
Add to Calendar