LØRDAG 11. FEB 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 90KR

TRÅD LABEL NIGHT

Spitanger + Iotunn + The Ferryman(GE)

IOTUNN

 

 

Iotunn er et metalband fra København som tilbyder super markante riffs, en hypermelodisk overdrive-vokal og vrimlende trommer. Musikken er ekstatisk, meget energisk og svævende. Lyrikken bevæger sig i eksistentielle lag over den massive mur fra bandet, hvor der hele tiden nikkes til hele metalhistorien i bandets eget univers. Iotunn laver totalmetal.
Primære inspirationer: Iron Maiden, Dissection, Dio, Genesis, Metallica, Pink Floyd, Black Sabbath, Ennio Morricone.

 

 

 

Iotunn startede i 2009 som et progressivt 70’er rock band, under et andet navn. Bandet har siden været på en rejse mod den nuværende musikalske platform og identitet, hvor der stadig holdes fast i de musikalske værdier fra bandets fortid, som de holder mest af: Ærligheden og den kreative vildskab som hærskede i 70’erne, hvor der syntes at have været bedre plads til udskejelser i en form for hjerte-ekstrakt. Iotunn har netop udgivet deres debut EP, ”The Wizard Falls” som er mixet og masteret af Flemming Rasmussen (Metallica, Morbid Angel, Blind Guardian, Rainbow, etc.)

 

 

 

 

SPITANGER

 

 Her, mindre end et år efter bandets fuld længde debut-album udkom i en sand byge af roser og superlativer, ikke mindst fra de danske metal medier, er det tydeligt at SPITANGER ikke er en forbigående døgnflue på den hastigt voksende danske metalscene.

 

 

 

En ny generation er på vej, og SPITANGER har allerede bevist med deres optræden med etablerede navne som Raunchy, The Arcane Order og Illdisposed m.fl., samt ikke mindre end hele 3 nomineringer som årets upcoming metal band (heriblandt High Voltage Awards og Bands Of Tomorrow Awards) + en feature på Sort Søndags Spotify-liste, at de har den nødvendige tyngde til at blive et navn man gør klogt i at holde øje med. Ikke mindst understreget af bandets nyligt slupne live-video fra deres velbesøgte headliner koncert i Beta i København i foråret

 

 

 

Efter en hurtig og smertefri udskiftning af trommeslageren hen over sommeren, er bandet nu klar til at tage på landevejen igen i både DK og udland, og imødekomme de mange opfordringer fra deres fans på de sociale medier om at komme ud og spille live udenfor hovedstaden, som efterhånden har hobet sig op siden debutten for alvor ramte offentligheden i foråret.

 

 

THE FERRYMAN

 

The Ferryman (GE) blev dannet I 2007 og har siden da spillet adskillige shows rundt om I Tyskland og på festivaller hvorfra bandet har oparbejdet en masse live erfaring. Nu forbereder de sig på et begivenhedsrigt år I 2017. Der har eller ikke været meget lyd fra de 5 drenge siden 2015 hvor bandet matte skifte et medlem ud. Men nu, 10 år efter bandet blev dannet og med to Ep’er I ryggen er de endelig klar med deres første fuldlængde album.

 

 

 

 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 11. feb 2017
Add to Calendar