ONSDAG 03. APR 2024 - KL 20.30
ENTRÉ: 220KR

EKSTRAKONCERT

UFFE LORENZEN & LYDSYN

HEJ LEIF

Det gik rigtig stærkt, da Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen & LydSyn endelig annoncerede deres første koncert på Loppen, og billetterne blev revet væk på få dage. Derfor bandet nu klar med en ekstrakoncert onsdag d. 3. april!​

Uffe Lorenzen har besøgt Loppen utallige gange – både med bands og solo, men aldrig med bandet LydSyn. Til april bliver der lavet om på det, når Lydsyn skruer op på 11 og giver deres første koncert på det københavnske spillested.

Lige nu er bandet i fuld gang med at skrive nyt materiale til et kommende album, så koncerten på Loppen vil både byde på uropførelser af helt nye numre og numre som er work-in-progress. Og så vil der selvfølgelig også være numre fra LydSyns første album og fra både Uffe Lorenzens og Spids Nøgenhats bagkatalog.

Kort efter koncerten går bandet i studiet for at arbejde på det nye album, der forventes at udkomme senere i år.

Denne forårsaften bliver altså din mulighed for at høre LydSyn helt tæt på og i øjenhøjde. Ren analog rock - uden backing tracks, samples og auto-tune. Loppen, Christiania - onsdag d. 3. april!

HEJ LEIF
DJ duoen Hej Leif består af Joachim Schiødt og Sebastian Dalmar, der måske bedst er kendt for deres banebrydende mixtape "Tag Denimvesten På!" fra 2020. De spiller udelukkende dansk musik, fra politisk 70'er rock over pigtråd og punk til obskur dansktop.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 03. apr 2024
Add to Calendar