SØNDAG 27. APR 2014 - KL 21.00
ENTRÉ: 75KR

SIMONE FELICE (US)

PHIL SHIVERS

Simone Felice er et af de grundlæggende medlemmer af  The Felice Brothers og The Duke & The King. Han har turneret med navne som The Band’s Levon Helm, Conor Oberst og Bright Eyes, Gillian Welch, David Rawlings, The Lumineers, Mumford & Sons og The Avett Brothers.

I 2010 gennemgik Simone Felice en akut hjerteoperation, da man opdagede en medfødt lidelse og forkalkning af aortaklappen. Denne nær-døden-oplevelse gav Simone behovet for at fortælle sin historie og dermed prøve sig af som soloartist.

Det nyeste fuldlængde album ’Strangers’ er en samling af 10 numre optaget i hjemegnen Catskill nord for NYC med gæsteartister som The Felice Brothers, Leah Siegel og medlemmer fra The Lumineers. Dette album vidner Simone Felices unikke talent som poet og sangskriver.

 

 

PHIL SHIVERS

Phil Shivers alias Mikael Olesen og Jay Zamroud spiller en støvet blanding af folk, country og blues inspireret af blandt andre Gillian Welch og Townes Van Zandt. For Phil Shivers er det, det enkle udtryk der tæller. I den beskedne opsætning med guitar, banjo og mandolin er det nærværet og spilleglæden der får plads. Du inviteres indenfor i et musikalsk univers med plads til detaljer, opmærksomhed og eftertænksomhed.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 27. apr 2014
Add to Calendar