Orcas er en dansk beat-gruppe dannet i København i 2014. Med smittende energi og åbenlys spilleglæde har Orcas markeret sig som et af Hovedstadens dygtigste og mest eftertragtede liveorkestre. Orcas er lyden af et steady beat fra en gulvtam og en træbas, knæk-og-bræk-riffs og fede refræner, flænsende guitarsoli og dansk beatpoesi. Debutalbummet 'Tunge Sten' udkom i oktober 2016, og er i den grad et lyt værd! Med tekster om kolde toiletter, våde cigaretter og tunge sten i rygsækken, synger Orcas om og fra unge menneskers liv og skæve tanker; om at vokse op og være til, lige nu og her, med alt hvad det indebærer og altid med musikken som et trygt og sikkert sted at flygte hen, som et fælles helle. Orcas er dansksproget beatrock anno 2017, og de er kommet for at tage dig med, langt ud, for at danse, hvor du ikke kan bunde. Orcas består af Oscar Lundsteen på guitar og sang, Magnus Knudsen på bas og sang og Thomas Schmidt-Mikkelsen på trommer og sang.
der ved hjælp af drømmende vibrationer og toner, skaber et udsyret og
intens univers, svøbt i rum-ekko-space-fuzz. Farfars Tobak synger om
ungdomslivet, badehoteller, drømme om Cuba, præsidenter og
halvmånebørn. Kvartetten Farfars Tobak består af Aske Kloth-Jørgensen
på guitar og sang, Carl Askehave på guitar, Anton Fogt Pedersen på bas
og Oliver Paluch på trommer.

