LØRDAG 04. FEB 2023 - KL 20.00
KØB
FORSALG: 235KR

BOB MARLEY'S 78TH B-DAY CELEBRATION FEAT.

MAD PROFESSOR(UK)

NYAH BINGI DRUMMING, UP & COMING REGGAE ARTISTS, SEMINARS, WORK SHOPS & MUCH MORE

I samarbejde med Sky Juice Promotions fejrer Loppen The King of Reggae - Bob Marleys fødselsdag med den britiske dub-legende Mad Professor, lokale reggae-kunstnere, seminarer, workshops og meget mere. Det hele finder sted lørdag d. 4. februar 2023, og alle er inviteret!

Bob Marley blev født den 6. februar 1945 i Nine Mile, ST. Anns Jamaica, og hvert år hylder reggaefans over hele verden ham på hans fødselsdag som en påmindelse om hans arbejde for fred, kærlighed og frihed. Vi er glade for igen at kunne fejre The King of Reggae's fødselsdag til et brag af en hyldest med Mad Professor som hovednavn!

Mad Professors karriere strækker sig som et langt ekko tilbage fra de sene 70'erne i London, hvor han har markeret sig som en af de førende producere indenfor dub. Med hans skarpe produktioner og remixes har han været med til at videreføre og forny dub-musikken ind i den digitale tidsalder, og har haft et utal af samarbejder gennem årene.

Samarbejderne tæller både reggaelegender som Lee Scratch Perry, Sly and Robbie, Horace Andy, Pato Banton, Jah Shaka og Danmarks Natasja "Lille T" Saad. Mad Professor har desuden samarbejdet med en lang række musikere uden for reggae og dub-sfæren, hvor remixes af kunstnere så alsidige som Sade, Massive Attack og Grace Jones bestemt bør nævnes.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 04. feb 2023
Add to Calendar