TORSDAG 07. MAJ 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 120KR

DÄLEK(US)

ANTIK + GÆSTER

DÄLEK

Hiphop-pionererne dälek gæster Loppen med deres genrenedbrydende mix af tunge beats, industriel noise og skarp lyrik!

Gruppens imponerende bagklatalog omfatter banebrydende albums som Gutter Tactics (2009), Abandoned Language (2007), Absence (2005), From Filthy Tongue Of Gods And Griots (2002) – alle udgivet på Ipecac Recordings - og debuten Negro Necro Nekros (1998). Däleks musik er mørk, støjende og atmosfærisk - lige dele inspireret af Einstürzende Neubauten, My Bloody Valentine og Public Enemy. En genre der er svær at beskrive, som er blevet kaldt alt fra hiphop til trip-hop til metal og shoegaze.

Dälek har delt scene med kunstnere som KRS One, Tomahawk, The Melvins, TOOL, Grandmaster Flash, Jesu, Dillinger Escape Plan, Pharcyde, RJD2, DeLa Soul, Prince Paul, Lovage, ZU, Black Heart Procession, Gaslamp Killer, Earth, Flying Lotus, the Bug, Mastodon and Fantomas.

2015-lineuppet er MC Dälek, DJ rEk (original Dälek DJ) på turntables og Mike Swarmbots på samplers og effects.

 

ANTIK

Antik har produceret musik siden år 2000. Antik er fra Køgeegnen og startede sin musikkarriere i diverse bands, primært som trommeslager. Denne erfaring gav grobund for hans originale lyd, som første gang blev til i fællesskab med .mnotro, i den mørke elektroduo, ”Anstalt”. Samarbejdet resulterede i den anmelderroste vinyl, ”SYNMPh”, fra 2003.

Jesper Sørensen, som er manden bag Antik, skabte i 2007 i fællesskab med El Torstro, elektro-eksperimentet ”Antistro”. I 2009 indledte han et samarbejde med den canadiske rapper Teknowledgey som sammen udgav den anmelder roste EP "7 day High" under navnet Vicious Vocab. Et år efter fik han lyst til at samle de dunkleste rappere fra nær og fjern og monsteret ”Novo Mundus” så dagens lys. Novo Mundus udsendte deres første mixtape i 2010 og året efter var opfølgeren allerede klar. Antik producerer også i samarbejde med Kragetæers egen Ogu, og denne konstellation går under navnet ”Ogutik”. Antik står i øvrigt bag produktionerne til Fabeldyrets anmelderroste debut-EP fra 2010, ”Lakonisk” som udkom digitalt og senere som vinyl og er aktuel med Kazpa G's ”Søvnkrigerne” fra 2013. Antik er aktuel med et nyt udspil i samarbejde med Fabeldyret, som hedder ”Død & Kritte” og sidst, men bestemt ikke mindst, kan du forvente Kongkorts første solodebut, ”Mit Abattoir” som er lige om hjørnet og ligeledes produceret af Antik.

Udover disse mere strukturerede projekter har Antik løbende produceret for kunstnere inden for den danske undergrund.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 07. maj 2015
Add to Calendar