LØRDAG 06. SEP 2014 - KL 21.00
ENTRÉ: 120KR

BRO/KNAK

FEAT. THOMAS MORGAN + AARON PARKS (US)

ANDERS HOLST / MADS EMIL NIELSEN

Bro/Knak arbejder i øjeblikket på efterfølgeren til deres opsigtsvækkende debutalbum. Hvor første plade var et patchwork med en lang række kunstnere fra ind- og udland, bliver den kommende udgivelse til i form af en konkret besætning: Knak på computer, Bro på guitar, og de to amerikanske fyrtårne - Thomas Morgan (bas) og Aaron Parks (klaver).

Denne koncert bliver et sjældent kig ind i indspilningslaboratoriet, hvor publikum kommer til at høre nye kompositioner og arrangementer relateret til arbejdsprocessen med den kommende plade. 

 

5 Stjerner i Gaffa, Ivan Rod skriver:

”Forrygende konceptalbum af jazzguitaristen og den elektroniske musiker: Et oplagt samlerobjekt.”

 

Jazznyt, Niels Overgaard skriver:

”Hvis man skar det hele væk og kun lod det mere end kvarterlange soloklavernummer Roots med Paul Bley stå tilbage, så ville man stadig stå med en af de mest opsigtsvækkende danske musikudgivelser i nyere tid.”

 

Informations Ralf Christensen:

” En fabelagtig, åben og mangefacetteret lytning til hinanden, de traditioner, de tre hver især gemmer på. Hvordan hvert et blad, der falder til jorden giver mening og lyd fra sig.”

 

ANDERS HOLST / MADS EMIL NIELSEN

Anders Holst og Mads Emil Nielsen har arbejdet sammen siden 2012 og har netop udsendt album på det nye danske label clang.

Anders Holst benytter sig af elektrisk guitar, et moderat udvalg af effekter, forstærker samt diverse fysiske remedier til at frembringe de ønskede klange, og Mads Emil Nielsen arbejder med et mindre elektroakustisk set-up bestående af synthesizer-moduler og effekter.

De ni billedskabende tracks, der udgør debutalbummet, består af udvalgte klip fra live-indspilninger af improviserede forløb, uden overdubs. Lyden af rummet, hvor musikken blev spillet i; de akustiske lyde fra instrumenterne, kontakter, kabler etc., blev optaget og forstærket, og spiller med som et væsentligt musikalsk element, samt fremhæver umiddelbarheden og nærværet af øjeblikket, musikken er opstået i.

 
TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 06. sep 2014
Add to Calendar