LØRDAG 08. JUN 2019 - KL 21.00
ENTRÉ: 100KR

COPENHAGEN UNDERGROUND

FESTIVAL PRESENTS:

DIGITALISM(DE)

N.E. GIRL(UK)

For english: https://www.facebook.com/events/821434414878525/

Copenhagen Underground Festival & Loppen præsenterer: Digitalism (DE)

Lørdag d. 8. juni sparker Digitalism sommeren i gang med et live DJ-set, når de lukker og slukker den tredje udgave af Copenhagen Undergrounds donationsbaserede film- og musikfestival, hvor overskuddet i år går til Rohingya​-flygtninge via Læger Uden Grænser.

I kølvandet på årtusindeskiftet så vi en opblomstring inden for den elektroniske musikscene med kritikerroste bands som Bloc Party, Justice, Ratatat og Boys Noize. Én af de helt store milepæle for, hvad der nu betragtes som én af de mest populære musikgenrer, kom med DIGITALISMs debutalbum Idealism i 2007. Lige siden har Jens Moelle og Ísmail Tüfekçi ufortrødent fortsat som 'progressive pionerer' indenfor elektronisk musik. 

Digitalisms tankevækkende, unikke og højenergiske musik har længe været med til forme dansegulvene for flere generationer af indietronica-elskere, og duoen har ikke haft planer om at stoppe, hvilket fremgår af deres seneste udgivelse .JPEG fra i år. Her kombineres retro analoge synths med synthwave og tungt forvrængte keys, som man typisk finder i både dancepunk og indie, og når de mødes i Digitalisms intelligente og smukke musikalske univers antændes ens elektroniske hjerte øjeblikkeligt.

N.E. GIRL - en britisk nu københavnsk baseret DJ - fokuserer på dyb og tung bas, indtager scenen inden Digitalism og vil udføre et alternativ set. Hun er i øjeblikket resident DJ på en af Københavns nye underjordiske platforme, MMH Radio, og N.E.GIRLs sæt trækker på alt fra undergrunds bass-scenen i både Danmark og London. Forvent post-dubstep, eksperimentelle-elektroniske lyde, og masser af bas!

Festivalen er donationsbaseret, hvor man betaler det, man har lyst til, men da Loppen har begrænset kapacitet, vil man også kunne købe billetter i forsalg til 100 kr.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 08. jun 2019
Add to Calendar